Service

Serviceeftersyn efter bilfabrikkernes forskrifter

Du har, i henhold til gældende EU-regel* mulighed for at få din bil serviceret på et AutoMester værksted i garantiperioden og samtidig beholde fabriksgarantien. Vi servicerer bilen efter bilfabrikkernes forskrifter og anvender reservedele af tilsvarende kvalitet, som bilen er leveret med fra fabrikken og opfylder dermed kravene jf. EU-reglementet. Du kan derfor trygt få bilen serviceret hos din lokale AutoMester.
På alle AutoMester værkstederne bruger vi reservedele, der er af tilsvarende kvalitet, som din bil er "født" med. Derudover får du 3 års garanti på nye reservedele. Alle AutoMester værksteder har desuden adgang til biltekniske data, så du er sikret at din bil bliver serviceret fuldstændig, som bilfabrikkerne kræver for, at fabriksgarantien kan opretholdes.

Olie- og bremseservice

AutoMester olie- og bremseservice er til biler der ikke længere har fabriksgaranti. Vi skifter oliefilter og olie op til 4 liter, og gennemgår bilen ud fra et omfattende tjekskema med 39 punkter. Ekstra olie faktureres særskilt. Derudover laver vi et komplet bremseeftersyn, hvor vi adskiller, renser og smører dine for- og bagbremser. Bruger din bil specialolie, kan prisen variere. Spørg på værkstedet, hvis du er i tvivl. Er din bil fortsat under fabriksgaranti, anbefaler vi et serviceeftersyn efter fabrikkens forskrifter, hvorved du bibeholder din fabriksgaranti.

Olieservice

AutoMester olieservice er til biler der ikke længere har fabriksgaranti. Vi skifter oliefilter og olie op til 4 liter, og gennemgår bilen ud fra et omfattende tjekskema med 39 punkter. Ekstra olie faktureres særskilt. Bruger din bil specialolie, kan prisen variere. Spørg på værkstedet, hvis du er i tvivl. Er din bil fortsat under fabriksgaranti, anbefaler vi et serviceeftersyn efter fabrikkens forskrifter, hvorved du bibeholder din fabriksgaranti.

Forsikringsskader

Har bilen fået en skade, skal du hurtigst muligt anmelde den til dit forsikringsselskab. Uanset hvilket forsikringsselskab, du bruger, har du frit værkstedsvalg, når skaden skal repareres – så du kan derfor trygt vælge et AutoMester værksted. Vi kan hjælpe dig med at udfylde skadesanmeldelsen og vi sørger selvfølgelig for at reparere skaden, så du bevarer fabriksgarantien. Du får endda en gratis lånebil, mens din egen bil er på værksted.

Service af bilens airconditionanlæg

Et service af bilens aircondition-/klimaanlæg er med til at sikre afkøling og afdugning af din bil. Får du samtidig renset anlægget og skiftet pollenfilteret undgår du bakterier, som kan fremkalde allergi, ondt i halsen og snue samt lugtgener. Vi siger som en tommelfingerregel, at bilens airconditionanlæg skal tjekkes én gang årligt og serviceres hvert andet år. Fordele ved et serviceret aircondition-/klimaanlæg: Mindsket risiko for nedslidning giver forlænget levetid på anlægget Fuld udnyttelse af anlægget giver mindre brændstofforbrug Nyt pollenfilter giver bedre indeklima. Hvis du oplever lugtgener fra ventilationsanlægget, kan det skyldes snavs, urenheder eller bakteriedannelse i systemet med risiko for infektion af luftvejene og øjengener. Problemet kan afhjælpes ved at sprøjte en rensevæske ind i ventilationsanlægget, som renser kølefladerne og de indvendige dele.

Lapning af punkteret dæk

Er din bil punkteret på ét eller flere dæk - så lad AutoMester kigge på det. Vi lapper gerne dine dæk - og såfremt det ikke kan lappes, giver vi et godt tilbud på et nyt med 3 års udvidet garanti.

Dækopbevaring

Når du lader AutoMester opbevare dine sommer- og vinterdæk på værkstedet, sparer du masser af plads, tid og bøvl. Du kan være helt sikker på, at på vores dækhotel overnatter dine dæk et tørt og sikkert sted. Vi tjekker altid dækmønster-dybden inden vi monterer dækkene på din bil igen, så du er sikker på at overholde lovgivningen - og med tryghed kan køre videre.

Reparation af stenslag

Et stenslag eller en revne i forruden behøver ikke nødvendigvis at betyde udskiftning af ruden. Oftest kan et stenslag eller en revne klares med en reparation af forruden med det rigtige værktøj, så de bliver næsten usynlige.

Bremseeftersyn på bilen

Velfungerende bremser er i sagens natur vitale for din og dine medtrafikanters sikkerhed på landevejen. Undersøgelser viser, at op mod hver 5. bil kører rundt med bremsefejl. Med et komplet bremseeftersyn adskiller vi både dine for- og bagbremser, og renser og smører dem. Vi tjekker bremseklodser, bremseskiver, bremsekaliber og bremsevæske. Herved øger vi din sikkerhed - og øger samtidig levetiden på dine bremser.

Synstjek af bilen inden bilsyn

Lad os give din bil et synstjek, så du undgår et omsyn. I Danmark skal en bil til syn når den bliver 4 år gammel - og herefter skal den til bilsyn hvert 2. år. Ved et synstjek hos Dues Auto, gennemgår vi bilen på de områder der har betydning for, at bilen kan blive godkendt til syn. Opdager vi noget på bilen, som skal udbedres før den kan godkendes til syn, kontakter vi dig.

Rens af bilens motor

Med en motorrens opnår du typisk en lang række fordele for dig og din bil. Motorgangen bliver bedre og giver mere trækkraft og bedre acceleration. Brændstoføkonomien forbedres og motorens levetid bliver samtidig forlænget. Derudover skåner du også miljøet, da bilen vil forurene mindre efter en motorrens. Mere trækkraft og forbedret økonomi Motorrens tilbydes til alle biltyper, mærker og modeller – og uanset om det er benzin eller diesel. Med en motorrens får du bl.a.: Forbedret brændstoføkonomi Forbedret trækkraft Renere partikelfilter Renere miljø Længere levetid på din motor

Montering af permanent baglys

Glemmer du nogle gange at tænde baglygterne, når sigtbarheden kræver det? Vil du gerne være sikker på, at baglyset automatisk er tændt, når du færdes i trafikken? AutoMester har en løsning til dig, der sikrer permanent baglys på bilen ved tænding, så baglygterne altid er tændt, når bilen er det. Det permanente baglys kan eftermonteres på langt de fleste biler. Med permanent baglys på bilen er du sikker på ikke at glemme baglyset på din bil. Så ved du, at du altid er synlig i trafikken.

Sporing og 4-hjuls udmåling

Hvis du rammer en kantsten, kan hjulenes retning i forhold til bilen ændre sig og bilen trækker lidt til den ene side. Det giver et øget slid på dine dæk – og samtidig bruger bilen ekstra brændstof for at få bilen fremad pga. den øgede modstand. For at undgå dette kan du få lavet en 4-hjuls udmåling og sporing, som sikrer, at hjulenes retning bliver optimal.